Om mig

Mennesker, sundhed og kroppen har altid fascineret mig. Især er jeg begejstret for den måde vores krop og vores psyke hele tiden er i forbindelse med hinanden. Denne interesse gjorde, at jeg valgte at uddanne mig til psykomotorisk terapeut.

Med udgangspunkt i dig, dine udfordringer og dine ønsker tilbyder jeg nu individuelle behandlinger i Klinikken i Århus N.

~

Undervejs og efter uddannelsen har jeg gjort mig praktisk erfaring med det psykomotoriske arbejde fra bl.a. vuggestue, børnehave og ældresektoren. Jeg har givet medarbejderbehandlinger og arbejdet med ergonomi. I min afsluttende praktik på uddannelsen var jeg på Skanderborgs Kommunale Sundhedscenter.

Udover de individuelle behandlinger, har jeg også undervist grupper i psykomotorisk bevægelse og afspænding.

~

De sidste to år har jeg været tilknyttet Fundamentet i Århus – en organisation for udsatte og sårbare borgere i Århus, drevet af frivillige kræfter. Her har jeg givet behandlinger, modtaget supervision, og mærket vigtigheden af at møde mennesker med den empati og det nærvær, som vi alle har brug for.

~

Jeg er medlem af Danske Psykomotoriske Terapeuter, og arbejder ud fra foreningens etiske retningslinier og har desuden tavshedspligt.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen