Den psykomotoriske behandling


Psykomotorisk behandling er en blid behandlingsform, der kombinerer kroppen og psyken.


Jeg tager udgangspunkt i dig og din situation, mens jeg arbejder med spændingsbalancen i muskulaturen og understøtter kroppens naturlige ro-hvile system.

~

Selve behandlingen

Når vi mødes, starter vi med en samtale om dine problematikker og dine ønsker. Derefter vil du modtage en kropslig behandling, mens du ligger på briksen.

Behandlingen foregår med blide stræk i muskulaturen. Her taler vi sammen omkring de kropslige sansninger, der opstår. På den måde kan det blive tydeliggjort, hvor der er ubalancer i kroppen, og hvordan spændingerne har relation til din hverdag.
Andre har brug for stilhed imens, for på den måde, at kunne give bedre slip på spændinger og komme i den helt dybe afspænding.

~

Mere om psykomotorik

Den psykomotoriske behandlingsform bruges til at blive bevidst om, hvorfor kroppen mærkes og reagerer, som den gør, og til at ændre de vaner og mønstre, der er uhensigtsmæssige.

~

Uddannelsen er en 3½-årig mellemlang videregående uddannelse.
Titlen hed før i tiden Afspændingspædagog, men skiftede i 2010 navn til Psykomotorisk terapeut.
Jeg har taget uddannelsen på VIA University College i Randers.

~

Som uddannet psykomotorisk terapeut arbejder jeg med faglig viden indenfor

  • Det autonome nervesystem
  • Kroppens anatomi og fysiologi
  • Stress, angst og depression
  • Afspændingspædagogik, samtaleterapi og mindfulness

~

De fleste opsøger en psykomotorisk terapeut fordi de døjer med

  • Stress
  • Depression
  • Angst
  • Smerter
  • Hovedpine
  • Tankemylder
  • Spændinger
  • Nakke- og rygproblemer
  • Søvnløshed
  • Ensomhed
  • Energimangel
  • Graviditetsgener

  • Eller det kan være, du bare mærker et ønske om at give dig og din krop omsorg og opmærksomhed

~

Forløb eller enkelt behandling

For at kunne bevidstgøre og ændre på de dybdeliggende problematikker, anbefales det med et forløb. Længden afhænger af dine udfordringer og dine ønsker.
Men første behandling er til nedsat pris. På den måde kan du mærke behandlingen på egen krop først, og opleve om det giver mening for dig.
En enkelt behandling kan også med fordel bruges som en velvære behandling med fokus på afspænding og ro.

~

Godt at vide

Her er venteværelse og toilet.

Du er fuldt påklædt under behandlingen – her er mulighed for omklædning.

Kommer du i bil, er der mulighed for parkering i de nærliggende sidegader.
Bybussen kører lige til døren.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen